Så mødte du ind på kontoret tidligt tirsdag morgen. Du kan lugte, at du er den første. Du går ud i det lille køkken og sætter kaffemaskinen i gang. En kapsel med den der espresso karamel, som du elsker. Du sætter dig ved arbejdsbordets PC og, som det første åbner du mailprogrammet. Og ja, der ligger 37 mails, som du skal arbejde videre med i dagens forløb. Du skimmer igennem afsenderne, så du kan få sorteret i dem. Der er én mail, der vækker din opmærksomhed. Den er fra jeres chef.

Mere end teambuilding?

Han påkalder sig jeres opmærksomhed omkring godt teamsamarbejde og vil gerne minde jer om, at jeres kvalifikationer ikke er det afgørende i godt teamsamarbejde. Han nævner også noget om, at virksomheden går ind i endnu en ny fase, hvor der vil blive fokuseret på specialiseret teamudvikling. Og det strækker sig langt forbi det, der kendes som team building for eksempel.

Der følger en lang beskrivelse af hans forståelse af teamudvikling. Du skimmer den. Men i virkeligheden er du lidt ligeglad. Du har hørt det for mange gange. Alt det der med teambuilding som skulle være nøglen til godt team samarbejde. Du gider ikke at deltage i events, hvor I skal trække i tov og lege cowboys og indianere. Du forventer at få endnu en mail med dato og tid for, hvornår og hvor eventet bliver afholdt. Naturligvis vil du deltage – det er din pligt.

Professionel teamudvikling

Hør lige efter her: Du er ved at begå en alvorlig fejl – ja faktisk har du allerede begået den. Teambuilding og teamudvikling er ikke det samme! Så tag lige og nærlæs din chefs mail endnu en gang. Det kan jo godt tænkes, at du er en af de få udvalgte, som skal indgå i den næste eksperimenterende proces, hvor firmaet udvikler nye teams, der bare er superdygtige. Ok, du er superdygtig til dit job. Du er dog også lidt af en nørd. Så måske har du fået en chance, du ikke havde drømt om. Måske er der faktorer omkring din adfærd som nørd på arbejdspladsen, der er ødelæggende for andre af dine kollegaer. Så grib lige fat i skjorteærmet og få læst mailen en gang til. Ok?

Det handler om menneskelige aspekter også

Det handler nemlig ikke altid om, at du har de høje karakterer på dit eksamensbevis, når du skal være en del af et team. Og på enhver dansk arbejdsplads er det utænkeligt, at du ikke er med i et team! Skær lige savene væk fra albuerne og lær, at teamsamarbejde ikke kun handler om at producere og effektivitet. Lær lige, at teamudvikling ikke er tovtrækning. Du skal forstå, at teamudvikling handler om det, som I har til fælles: At I skal løfte svære opgaver – i fællesskab. Det er svært at lære. Ja. Men det er bestemt ikke umuligt. Og en af grundene til, at ledelsen sender dig en mail om dette, er jo givetvis fordi den stoler på din kapacitet til at kunne være en god medspiller i sådan et team. Og helt sikkert, så er det en erklæring om, at du har en fremtid i dit nuværende job. Så lad være med at blande teamudvikling og teambuilding sammen!