Jeg arbejder i en lille organisation, som dog har stor magt og indflydelse. Mere kan jeg ikke fortælle dig om den. Vi har en direktør, som er utroligt sød, men også krævende. Han har sørget for, at vi har fået de bedst mulige forhold, når vi bliver sendt på arbejde hjemmefra. Han har også gjort alt, hvad der står i hans magt, for at vi holder sammen som et godt team. Fx så har han inviteret os alle sammen op i sit sommerhus, dengang der var lidt lempeligere regler mht. forsamlinger og fester. Det var en god sommerfest, han holdt for os.

Hjemsendt igen

Men nu her i november er vi så blevet sendt hjem endnu en gang. Han var ked af det. Han ved, at vi har brug for at være sammen. Heldigvis har vi mulighed for at se hinanden via Team og andre platforme. Men det er svært for os at være glade. Men så her i, formiddags så jeg en mail fra ham. Han beder os alle sammen om at deltage i et møde på torsdag. Vi skal høre et foredrag. Han skrev, at det bliver morsomt, og at vi skal se det som en mulighed for at nyde en time eller to sammen. Også selv om det er med fysisk afstand.

Foredrag med Rune Green

Det er et foredrag om arbejdsglæde med Rune Green. Han skriver også, at rygterne siger, at foredragsholderen er utroligt morsom, så vi skal være forberedte med papirservietter til at tørre lattertårerne væk. Ok, jeg vil gerne deltage. Hvis vi kan grine sammen – selv på afstand af hinanden, så tror jeg, at nogle af alle de triste mails, jeg får ind hver morgen, vil forsvinde. De fleste af dem handler nemlig om, hvor svært det kan være at finde ro til at koncentrere sig om arbejdet, fordi alle i husstanden er hjemme.